Første indtryk i Himalaya

Flyet letter og jeg sidder og kigger ned på Indiens landskab. Eller dvs. jeg forsøger at se noget, men himlen under os er så fyldt med smog at det næsten ikke er til at se jorden, selv kun et par hundrede meter over. Så er min bog noget mere spændende. Men efter en times tid ændrer billedet sig. Ude i horisonten er der kommet nogle enorme hvide skyer til syne. Nu må vi være ved at nærme os bjergene. Og rigtig nok. Et par øjeblikke efter stikker de første sneklædte toppe sig frem. Vi flyver over Himalaya. Udsigten er ubeskrivelig. Flere hundrede, måske flere tusinde, bjergtoppe titter frem i alle former og størrelser. Jeg sidder og prøver at gætte hvile toppe jeg kan se, men de ligner for det meste hinanden. Indtil en kendt top titter frem. 

                                             Mount Everest. 8848 meter. Verdens højeste bjerg.

Nu jeg ser det, er det nemt at genkende, selvom jeg ser det i en helt ny vinkel denne gang. Sidst jeg så det var da Morten og jeg vandrede i Himalaya sidste år. Der tordnede det sig frem mellem skyerne, da vi var i sølle 3000 meters højde. Denne gang er jeg i 10.000 meters højde og stadig formår det at se ligeså stort og majestætisk ud.

Kort efter vi er fløjet forbi Everest meddeler kaptajnen at vi begynder vores nedstigning mod Bhutan. Det ligger virkelig midt i Himalaya! Flyet kommer tættere og tættere på land og overalt er der skovklædte bjerge. Lufthavnen ligger i Paro dalen og kaptajnen skal manøvre sig igennem en snæver passage af bjerge for at komme ind. Det er fascinerende hvor præcis han skal være. På vej ned kan vi næsten tælle grannålene på træerne på bjergsiden. Men han lander, som han sikkert har gjort tusinde gange før, meget elegant og uden problemer. Vi er i Bhutan.

Så har jeg fundet et sted med wifi. Sidder på cafe Ambient som er en populær cafe for rejsende, både fordi der er wifi, men også fordi de har rigtig kaffe (!) og okay sandwiches. Selvom størstedelen herinde er vestilige, sidder der en munk ved bordet ved siden af i sine røde flotte klæder og drikker kaffe.  Det er nogle sjove kontraster der er. Ude på gaden holder folk søndag.  Nogen går rundt i nationaldragt (Gho og Kira), munke og små munkedrenge i deres røde klæder og andre er i helt almindeligt hverdagstøj.

Alle bygningerne er bygget i bhutanesisk stil med flotte malede dekorationer på. Der er biler (ikke for mange, og ikke dyttende som i Indien), motorcykler, cykler, busser og fine veje, dog med nogle huller i.

Så er vi på vej :) ...

Sidder nu i Doha og venter på flyveren til Delhi, og tænker nu vil være et godt tidspunkt at skrive det første blog indlæg. Denne blog er tænkt til at fortælle om mine beretninger fra Bhutan, hvor jeg skal være de næste 4,5 måned som ungdomsleder for det danske spejderkorps. Det er ikke helt gået op for mig endnu at vi skal være så længe væk, og det var også med en stor klump i halsen, at jeg vinkede farvel i lufthavnen. Med det sagt glæder jeg mig heelt vildt meget til endelig at komme derned. 

Efter at have hørt så mange historier derfra, bliver det fedt endelig selv at se hvad det egentligt er for et land :)

Flyveren til Delhi kommer om en times tid og derefter venter der ca 30 timer i Delhi som vi nok bruger på lidt sightseeing. Mit håb er at vi IKKE når at få Delhi-belly (læs:dårlig mave) inden vi flyver videre mod Bhutan. Går alt efter planen sidder jeg om 2 døgn i min nye lejlighed (for de næste måneder) i Thimphu😊 yaaay😊😊😊

Det var alt for nu. Der kommer billeder af lejligheden så snart vi ligge er blevet installeret og har fået wifi'et (Jaa man er vel moderne) op og køre. 

Kisses and hugges😊