Et eventyrland: Prinser, bjerge og ’fabel’dyr

Sidste søndag besøgte Kasper og jeg Takin reservatet tæt ved vores hjem. Vi startede med at gå forkert og endte på en skole for turisme og ledelse. Der var der heldigvis en sød bhutaneser som fulgte os hen til det rigtige sted. 

 Takinen er ligeud sagt et mærkeligt dyr. Ifølge den buddhistiske myte var det The Divine Madman, en klog men skør Lama, som en dag blev bedt om at udføre et mirakel for landsbyboerne. Drukpa Kunley (hans navn) bad om at få en ko og en ged, og landsbyboerne adlød. Koen og geden blev slagtet og Drukpa Kunley fortærede dem begge på få minutter. Derefter tog Drukpa hovedet fra geden og satte det på knoglerne fra koen, klappede hans hænder og wupti kom dyret til live, sprang op og løb ud i naturen for at spise. Og sådan blev Takinen født.

Selvom den historie jo er meget plausibel har forskere ledt efter en lidt mere videnskabelig forklaring bag dyret. Men det er faktisk ikke så let. Det er nemlig sådan et unikt dyr at det falder helt uden for kategori. Det er en slags antilope, bjergged, ko ting. Hvis man googler det vil man få navnet gede-antilope. Men det er så specielt at det så i stedet har fået sin egen kategori – Budorcas Taxicolor.. Så det er en Takin. Her kan i se et billede af den – hvad synes i den ligner??

Om aftenen var vi til fest hos Matt og Misha, chilibs der arbejder hernede, som bor ret langt ude af byen (endnu længere end os). De bor så langt væk fordi de bor i et Royal Compound i en af prinsernes hus!! Matt har åbenbart gået i skole med en af prinserne (kongens lillebror), så de låner og bor da lige i hans hus mens de er i Bhutan. Så gør det pludselig ikke så meget at det er langt væk. Prinsen bor der ikke selv, han bor sammen med kongen og nogle af hans søskende… Vidst nok. Huset er blevet bygget til ham af hans mor, Queen Mother, for at få ham til at flytte hjemmefra. 

Huset er ret fedt! Der er kæmpe køkken med rigtig ovn og komfur (4 blus!!). Jeg har allerede aftalt med Matt og Misha at jeg skal derhjem og kokkerere på et tidspunkt. Bare tanken om hvad man kan lave i den ovn får min mund til at løbe i vand J Måske en smule madfanatisk.. Sorry..
I stuen står der også et kæmpe snooker bord (de er vildt store), så vi hyggede os med at spille snooker (I sucked!) og beer pong (I didn’t suck so much ).

Sidste uge var rimelig stille og rolig. Jeg var til yoga mandag og onsdag og til træning efter yoga. Kevin, en anden chilib fra USA, viste mig sit styrke-trænings center, som jeg nu er blevet medlem af. Så følger jeg samme program som ham – med noget mindre vægt! Vi træner mandag, onsdag og fredag – hvilket betyder jeg brugte tirsdag-søndag på at være øm i alle muskler i kroppen.. Det går vel over. Håber jeg.

Torsdag havde vi Choki og Pema over til middag. Vi lavede nok den lækreste lasagne nogensinde set i Bhutan. Det var et hit – også for Choki og Pema selvom der ikke var meget chili i.
Da de var taget hjem ringede Matt og inviterede os til fest hos dem. Det skulle vi da.
Denne gang var PRINSEN der også! Så ja, vi var da lige til torsdagsfest med prinsen af Bhutan.. Rimelig stille og roligt..
Det var faktisk rimelig stille og roligt – vi spillede beer pong, nogle snooker (tror min snooker karrierer er forbi) og andre spillede fifa. Prinsen var ikke helt så snakkesalig, men meget flink. Og det var en god aften. 

Fredag var vi til chilib-fredags middag på The Zone og lørdag fik vi gjort rent i hele hytten samt vasket en masse tøj. Det var rart. Jeg fik gået en god tur lørdag og Kasper lavede lækker pizza til aftensmad.

Det var lidt for rart foran fjernsynet og varmerne, men vi fik taget os sammen og tog ned til byen for at møde nogle venner til øl. Vi endte på Mojo park med prinsen og de fleste af vores chilib venner. Det var en hyggelig aften J

Nu nærmer december sig virkelig og det er helt mærkeligt at gå rundt i byen uden at blive mødt af julepynt og sange over det hele.. Tror måske jeg savner det lidt.. (Who would have thought??) Men jeg har fået tilsendt nogle adventspakker af min far så der er da lidt julet her til december.

Vi er også ved at løse hele flæskestegsudfordringen. Det kan vidst løses ved at vise en slagter et billede af udskæringen, og næste gang han modtager en hel gris – skynde sig derned får at få det helt korrekte stykke. Så hvis alt går vel spiser vi flæskesteg juleaften J

Cykeltur og chilibs

I går var det en måned siden jeg rejste fra Danmark. Og i morgen er det en måned siden jeg ankom til Bhutan. Tiden er både gået hurtigt og langsomt. Men jeg syntes endelig at jeg er faldet godt på plads her i Thimphu.


Ugen efter vi kom hjem fra vores tur var også en smule rodet og stressende. Planen var at vi skulle afholde 6 introduktionsmøder rundt på skoler i Thimphu by. Et hver aften. Men i sand bhutaneser stil var den plan jo heller ikke til at stole på. Noget vi har lært, eller prøver at lære, er at planerne hele tiden ændres. Så er det lige pludselig noget der gør at mødetiden må ændres, eller rykkes eller aflyses.. Ret svært at planlægge efter. Også ret træls. Det har ikke været os selv der har stået for kontakten til skolerne, men dem fra kontoret der har været ansvarlig for det. Vores del har været at møde op på skolerne og holde oplægget… Så vi var lidt på standby hele den uge. Slutresultatet blev at vi havde, møder tirsdag-fredag, hvor der kom en ny overraskelse hver dag . så var det ene møde aflyst, så skulle vi holde 2 ekstra lørdag, men så havde skolen jo eksamen, og så det ene og det andet. Ret hårdt at planlægge efter.


Men nu har vi afholdt alle vores møder.. Næsten. Vi skal have et mere i december på international frivillighedsdag, men det går nok. Totalt har vi holdt møder for over 900 unge og ældre bhutanesere – spejdere og ikke spejdere. Rimelig sejt syntes jeg selv. Kan også mærke at jeg har udviklet mig på de møder. Mine præsentationsevner er i hvert fald blevet forbedret efter at have stået foran 240 elever på en gang. (Det var det største møde).


Sidste lørdag gik Kasper og jeg en tur op til et tempel der ligger på et bjerg tæt ved os. Nedefra så det ikke ud som om at templet lå så højt oppe. Der blev vi snydt. Det var en hård men god tur op og da vi nåede templet havde vi steget ca. 500 højdemeter. Det forklarer sveden på panden :)Oppe ved templet var der både et nyt tempel, som er ved at blive bygget, og et gammel et lidt længere oppe. Der var ret øde ved det nye så vi gik videre op til det gamle. Deroppe mødte vi nogle rigtig søde munke som hørte til det kloster/tempel. Vi blev vist indenfor og fik doneret lidt penge samt velsignet med deres hellige vand. Der får man hældt lidt vand i hånden som man så skal drikke og resten ellers i håret. (Minder lidt om en dansk drukleg – Bund eller resten i håret…)
Derefter blev vi budt på te og småkager af en sød munk. Han fortalte at munkene ved dette kloster er bundet til dette kloster i 6 år. I de 6 år skal de meditere og bede og må ikke gå ned til byen eller nogle andre steder. I 6 år! De må godt tage en 15 timers gå tur (retur) op til nogle hellige søer og tilbage. Udover de besøgende der kommer til templet og dem der bringer dem mad fra byen må de ikke se nogen. Bare være der i templet og meditere dagen lang… Det er helt vildt. Og lidt svært at forstå. Men de var søde. Vi gik en anden vej ned og endte ved Wangditse tempel og langt ude fra byen. Så vi tomlede vi tilbage til byen. Vi tomler ret meget hernede, de fleste er søde til at stoppe.

Vi tomler også på arbejde hver morgen. Det er bare nemmere :) Og lidt dovent. Men der er nu lidt langt. Og det er koldt om morgenen, så når vi kan slippe afsted med det bliver det med tomleren eller taxa. Vi bor bare så langt ude fra byen at der ikke rigtigt er nogle taxaer.

Så har jeg fundet et yogasted! Der er et indisk center der tilbyder GRATIS yoga mandag-fredag, både morgen og eftermiddag. Så der har jeg været 2 gange i sidste uge. Det er ikke sådan noget power-sved-på-panden-yoga, men mere stille og roligt og meditativt. Men det er sjovt nok. Nu skal det i hvert fald lige have en chance.
Til yoga mødte jeg et amerikansk ægtepar som inviterede os til chilib aften fredag på The Zone. De er en flok chilibs, mest amerikanere, der mødes hver fredag og spiser middag sammen. Super fint koncept.

Fredag havde vi fri fra arbejde og vi havde umildbart ikke nogle planer. Men torsdag eftermiddag kom der en fyr fra YDF (Youth Development Fund, ligger lige ved siden af vores arbejde) hen til os og spurgte om vi ikke ville være med til at cykle til Paro fredag, for en god sags tjeneste. Jo tak!
Paro er en by i nabodistriktet, der hvor lufthavnen ligger, i ca. 2200 meter, 65 km fra Thimphu. Det skulle vi da. Så efter arbejde ledte vi rundt i byen efter cykler. Vi fandt to nede i bunden af byen.. Vi bor på toppen! Så vi startede vores bhutanesiske cykelkarriere med en cykeltur med en stigning på ca. 200 højdemeter, med taskerne fyldte med aften indkøb og tomme sultne maver. Det var helt vildt hårdt! Der må jeg indrømme jeg fik sået lidt tvivl om de 65 km der skulle nedlægges næste dag. Min frygt var heldigvis kortvarig.
Vi mødte op næste morgen kl. 07. i troen om at vi cyklede 07:30. Det var lidt naivt af os. For intet arrangement kan starte i Bhutan uden refreshments. Så efter en kop te, nogle momos, og lidt poseringer foran kameraerne var vi klar til at cykle. Kl. 08:10. Vi var 17 cyklister og en masse arrangører og frivillige fra YDF.
Det var en Against Drugs and Alcohol abuse kampagne afholdt af YDF og ministeriet Bhutan Narcotics Control Agency. Så vi fik en fin tshirt med citatet ”Say no to drugs”. Der var en dame med fra Holland (vi tre var de eneste chilibs) som er hernede som konsulent på kampagnen. Hun fortalte at misbrug er et stigende problem i Bhutan, især blandt unge, og der er en høj selvmordsrate bland unge bhutanesere. Det er endnu et faktum som er godt skjult i medierne og gadebilledet. Det bidrager heller ikke så godt til deres Gross National Happiness skala. Men Loni mente bl.a. at det er pga. det pres de unge er under fra deres forældre der får dem til at gå ud i et misbrug. Ret tragisk. Men en vigtig kampagne. Det gjorde lige cykel turen endnu bedre at vide det var til et godt formål.
       Og det var en super god tur! Der var så mega flot hele vejen og det gik ikke så meget opad :) Det gik endda så godt at vi var blandt de første til at komme i mål i Paro. Skulderklap til os. Efter cykelturen – som tog ca. 3 timer, var der underholdning på bytorvet i Paro, i form af taler, dans (de danser hele tiden!!) og sketches af de unge. Det var et fint show – det var bare på bhutanesisk det hele. Arrangementet sluttede (endelig) omkring kl. 16, og vi blev kørt hjem til Thimphu.

 

Der kunne vi lige nå et hurtigt bad, vi skulle skynde os ned og aflevere cyklerne så vi kunne være på the Zone kl. 19:00 til chilib middag.
Middagen var rigtig rigtig hyggelig! Det var både unge og ældre – alle vildt søde, og hernede i forbindelse med skole eller noget frivilligt arbejde. Fantastiske mennesker. Der kom endda en dansker – Tara, som er her på udveksling med studiet. Efter middagen tog de ældre hjem og os unge tog på karaoke bar. Karaoke er ret stort her. Who would have thought?? Efter et par sange – på et rigtig rigtig ringe karaoke anlæg – tog vi videre på Space diskotek. Det var et kæmpe diskotek med flere rum og barer.. Ikke noget jeg havde regnet med at finde i Bhutan. Men der var vildt gang i den og vi havde en fest :)

Det var en god aften. Vi blev bare også straffet hårdt i går, lørdag. Da vi endelig fik taget os sammen til at stå op kunne det ikke gå hurtigt nok med at få en taxa ned til byen for at få pizza og pasta.. Ja vi er så fat at vi tager en taxa ned til vores tømmermands pizza. Men til vores forsvar er der altså langt.
Resten af dagen gik med at dø lidt i sengen og på sofaen.

I dag tager vi i Takin Park. Takin er et specielt dyr de har her i Bhutan, og der ligger en park med dem lige ved siden af os. Det er lidt en blanding af en ged og en ko/elg. Wierd. I aften er vi blevet inviteret hjem til Misha og Matt, som vi mødte fredag. De holder en lille fest med pizza og beer pong, så det bliver hyggeligt.

Det har været en fed sidste uge. Torsdag bestod vores netværk her i Bhutan af Pema og Choki og nogle få bekendtskaber. I dag, efter i fredags, har vi pludselig fået vores egen vennekreds og netværk. Så fedt :)
Jeg har det godt – jeg er glad. Selvom der er læænge til jeg skal hjem.

1 month down, 3,5 more to go.

Tak for i læser med :)

Kl. er ni om aftenen og det betyder hundene udenfor er vågnet. Hver aften vågner de fra deres dvale og begynder den evige konkurrence i hvem der kan gø højest. Jeg ved ikke hvem der vinder – men jeg kender taberen…    

Hele sidste uge var vi rundt i landet for at afholde introduktionsmøder til CBS, den frivillige spejder organisation vi forsøger at promovere og styrke. Vi startede med en to dages køretur til Trashigang som ligger helt øst i landet. Landskabet er utroligt smukt, men vejene kunne godt være lidt af en udfordring. Som Pema siger, er Bhutan så generøs at de giver gratis naturlig massage til dem som tør krydse deres veje. Med bjerge overalt og skarpe sving gav det nogle ordentlige rysteture. Generelt var vi ret ømme i kroppen hele den uge. Men det var køreturen værd. Som sagt er landskabet utroligt smukt og det er næsten uvirkeligt at et land kan være dækket af så mange bjerge. Det var en sjældenhed at se et fladt stykke land. Når terrænet tillader det er der terrassemarker, hvor der bliver dyrket primært ris, men også kartofler og andre grøntsager. Det er fantastisk hvordan de formår at udnytte hver kvadratmeter af bjergsiden. 
I Trashigang var vi først forbi Sherubtse College hvor vi havde det første møde. Vi blev budt velkommen af nogle af CBS spejderne i den lokale trop, bl.a. tropslederen Killey, som er meget engageret. Bhutaneserne er enormt venlige og imødekommende. De er meget gæstfri og går meget op i at udvise gæsten respekt og venlighed. Så da vi ankom, blev vi selvfølgelig budt ind på den lokale restaurant hvor de havde te og kiks klar. (De drikker hele tiden te!). Dagen efter mødte vi resten af troppen og fik afholdt vores møde. Ved siden af skolen ligger byens tempel hvor der var en buddhistisk festival. Her blev vi inviteret til at spise frokost med munkene – endnu en chili fornøjelse. Derefter kørte vi til Kalin, en by sydpå, og afholdte et møde for 240 elever! Det var lidt specielt at stå foran så mange – men mødet gik godt og de virkede glade og interesseret :)

Sidste nat i Trashigang distriktet skulle vi spise middag og overnatte hos Choki's moster. Der fik vi virkelig oplevede bhutanesernes gæstfrihed. Deres normer for godt værtskab er meget anderledes end i Danmark. Vi kom 2 timer for sent (BST – Bhutanese streatchable time), hvilket Kasper og jeg var enormt flove over. Vi var så de eneste. Pema og Dorji syntes næsten ikke at opdage det. Kun Choki var en smule stresset, da det var hendes moster. Men da vi endelig kom virkede hendes moster til at have det helt fint med det. De er vidst vant til det. Vi blev placeret i deres gæste-velkomst-rum, det eneste fællesrum i lejligheden og blev budt te. (Vi har lært at man ikke siger nej til teen—hvor trætte vi end er af den). Det skal siges deres te er en mælke-krydder te med massere af sukker.. Ikke helt det samme som en god kop kamille.

Da vi drak teen stod familien i hjørnet af rummet – nærmest og gemte sig lidt. Vi prøvede at føre en samtale med dem, men uden held. Da maden blev sat på bordet blev vi overladt til os selv. Hele familien gik ud i køkkenet og stod mens vi spiste. Jeg spurgte Choki senere og hun forklarede at det er god skik. Man spiser ikke sammen med gæsterne og familien ville spise senere, ude i det lille køkken. Så det var en smule underligt. Vi sad der, 4 der aldrig havde mødt dem før og Choki, i deres stue, på deres få møbler (Choki sad på gulvet) imens de stod gemt væk ude i køkkenet. Efter vi havde spist kom de dog ind i rummet. Men satte sig igen i hjørnet og lod os snakke med hinanden. Der blev på ingen måde opfordret til samtale med dem, og da vi forsøgte var deres svar stadig korte. Med overnatningen forventede vi at skulle stuve os sammen på stuegulvet – men der tog vi også fejl. Familien havde arrangeret at de skulle sove i den anden families lejlighed, mens vi overtog hele deres.. Også mærkeligt.. Men de var enormt søde og virkede glade for at have besøg.. 
Efter 3 dage i Trashigang kørte vi tilbage mod Punakha. Igen overnattede vi i Bumthang i midt-Bhutan. Her kørte vi forbi en masse flotte religiøse sites, bl.a. den brændende sø hvor vi blev renset for alle synder ved at kravle igennem en klippe/grotte. Det varede dog ikke længe før vi tænkte på at synde ved at købe en øl.. Men det var en tirsdag, og tirsdag er Dry Day, så der er ingen alkohol servering :( Øv. 
På vejen til Punakha kørte vi også forbi Trongsa Dzong. En Dzong er en slags borg de bygger i hvert distrikt. I gamle dage blev den brugt til at beskytte byen og distriktet – i dag bliver de primært brugt til distrikts administration og klostre. Trongsa Dzong var enormt og lå flot på en bjergside med enormt høje mure for at beskytte sig mod fjenden. 
I Punakha havde vi fem møder, rundt på skoler og ungdomscentre i distriktet. Der så vi også Punakha Dzong, som er virkelig flot! Det var ret imponerende. Det skulle også være et af deres smukkeste sites.. De fleste af dørene var guldbeklædt og inde i selve templet (inde i borgen) var der en enorm guldbeklædt Buddha statue. Det er helt vildt hvordan de her templer bliver udsmykket. Desværre må man ikke tage billeder inde i et tempel – men det er så smukt, det skal opleves :).  Overalt er der dekoreret med flotte mønstre i kraftfulde farver, gigantiske statuer af buddhistiske guder og smukke vægmalerier på væggene der beskriver en del af den buddhistiske historie. Væggene i templet i Punakha Dzong viste Buddhas historie, fra han blev født, til han opnåede oplysning. Selvom jeg har haft om buddhisme i skolen er det her en hel anden oplevelse. 

Templerne er så pragende og overdådige at det bliver en kæmpe oplevelse at træde ind i. Det er som at træde ind i en anden verden, hvor verden udenfor ikke findes, og dit eneste formål er at bede til guderne og opsøge oplysning. Jeg forstår ikke helt deres religion endnu, og jeg må indrømme, jeg er ofte fyldt med en hvis skepsis når vi træder ind. Men jeg kan se at det for dem er enormt fredfyldt at være i templet og giver dem klarhed og ro. 

Vi var i Punakha i to dage hvorefter vi kørte hjem til Thimphu. Det var så dejligt at komme hjem til lejligheden igen. Ugen optil vi skulle afsted på tur var så stressende at vi ikke helt nåede at falde til i lejligheden og Thimphu.

     Så nu endelig, efter 8 møder i Trashigang og Punakha, for sammenlagt 735 deltagere, er vi i Thimphu og klar til at finde ud af hvordan vi skal få en hverdag her.. Meeen vi mangler så lige et møde hver dag denne uge… men efter det.. :)Jeg er ved at finde et yoga hold, så jeg kan have en aften aktivitet. Når denne uge er ovre er vi færdige med at holde introduktionsmøder (bortset fra 1 i december), og så bliver der masser af tid om aftenen.
Kasper og jeg vil også begge gerne lære at meditere. Der er en vestlig munk (han er vidst lama) som ofte kommer på vores kaffebar, som vi vil udspørge lidt. Ellers er der nogle hold rundt omkring man kan melde sig på. 
Selvom jeg har svært ved at forholde mig til gude-delen af buddhismen og de forskellige myter/historier om deres bedrifter, syntes jeg stadig det er en fascinerende religion. Det mindset de stræber mod er noget der kan dyrkes af selv den mest ateistiske person. Tanken om at være et godt menneske for dig selv og andre, at tilstræbe indre lykke og fred – er det egentlig ikke noget vi alle vil have? Et stort element i buddhisme er meditation. Der håber de at opnå indre ro i hverdagens travlhed og dermed oplysning. Jeg ved ikke med oplysnings-delen, men indre ro – det tror jeg godt jeg kunne trænge til :)

Nu vil vi i hvert fald prøve :)

Vi har begge fået købt nationaldragt – Gho (Kasper) og Kira (til mig). De er rigtig fine – vi føler os bare en smule fjollet i dem. Vi ligner lidt nogle lidt for entusiastiske turister. Det er ikke lige noget vi vil have på hver dag (selvom det her er obligatorisk for bhutaneserne at have det på på arbejde), vi er undskyldt som chillibs (vestlige) så for det meste bliver det bare bluse og bukser.

På søndag har vi bestilt tid i et luksus spa til et Hot Stone Bath (en bhutanesisk tradition). Det bliver sååå lækkert! Det er vores belønning for at have klaret 2 ugers introduktionsmøder.

Nu blev det langt igen… må prøve at skrive lidt oftere – men kortere :)

                                     

Punakha Dzong - Guldbelagt bedehjul

Punakha Dzong

Flot hus-udsmykning - skulle give god frugtbarhed og beskyttelse.. så det..

Munke på tur - på vej til festival i templet