onsdag den 18. december 2013

National dag i Bhutan

Wuuh! Jeg har mødt kongen!
Og talt med ham og givet ham hånden. :)

Tirsdag d. 17. december var det Bhutans 106. nationaldag. 106 år siden fik de deres første konge som samlede hele landet. Inden da havde der været forskellige styreformer og konger rundt i distrikterne. Men den første konge fik samlet landet og siden da har der været kongedømme – modereret i 2007 hvor kongen besluttede de skulle have et rigtigt demokrati (med kongen på sidelinjen).

National dagen er årets fest hernede og det blev fejret i stor stil. Kontoret fik skaffet os billetter til VIP indgangen og pladser i nogle af de mange telte der var sat op til inviterede gæster. Vi klædte os begge fint på i nationaldragterne (med mange lag tøj under!) og tog med Pema ned til stadion. Desværre kom vi lidt for sent så der var ikke sidde pladser til os alle. Men det gjorde nu heller ikke så meget. Der var helt vildt mange mennesker på deres stadion. Mit gæt er en 80.000 mennesker – alle pænt klædt i Gho og Kira.



Selve arrangementet var… lidt kedeligt. Alt var på bhutanesisk og det var svært at se noget for alle de mennesker. Desværre havde vi hørt at det var strengt forbudt at have kamera eller telefon med, så jeg havde ikke noget at tage billeder med.
Lucy fik heldigvis sneget et kamera med ind til national dagen så jeg deler lige lidt af hendes billeder fra dagen. Kongen holdte en laang tale på en times tid eller mere hvor der også blev delt medaljer ud til nogle specielt udvalgte der har tjent samfundet godt. Efter kongens tale startede det kulturelle program. Der fik vi set Bhutans berømte maskedans. Det var flot at se! Der er lidt billeder af dem her. Normalt er der 16 personer med hver deres dyremaske. Men da stadion er så stort var de omkring 60 dansere.




Imens der var kulturelt program gik kongen og hans skare (prinser og prinsesserne og bodyguards i gho (hihi)) rundt og hilste på folket. Han gik langs de telte vi stod ved og pludselig stod han foran os. Jeg fulgte de andres eksempel og bukkede fint som man skal hvorefter han kom hen til mig. ! Jeg må indrømme – jeg var ret nervøs. Hvad skulle jeg lige sige til ham?? Han styrede heldigvis samtalen og spurgte ind til mit navn, hvad jeg lavede her i Bhutan og hvor jeg var fra. Han virkede rigtig glad for at høre at jeg arbejde for spejderne. Kongen er patron for spejderne her i landet og opfordrer unge mennesker til at engagere sig og blive del af spejderbevægelsen. Efter en kort og høflig snak gav han hånden og gik videre. 
Tilbage stod jeg – totalt starstruck og forsøgte at være fattet imens resten af kongens skare gik forbi. Jeg måtte styre mig for ikke at udråbe et glædesråb med tilhørende hop. Det gemte jeg til senere :)

Mødet med kongen var dagens peak. Så efter det så vi en dans mere hvorefter vi sneg os væk. Det kan også blive for meget af det gode. Derefter tog jeg op på Ambient for at få varmen.
Det var en god dag J




onsdag den 11. december 2013

En tosset ide...

I fredags gik Kasper og jeg forbi et banner (de elsker bannere!!) som reklamerede med Bhutan International Marathon 2014. Det kunne da være fedt at overvære tænkte vi, Marathon i Bhutan – det er ikke noget man ser hver dag.
Oppe på kontoret igen får Kasper googlet det og opdager at man også kan løbe et halv Maraton… Inden da har vi joket lidt med tanken om at løbe et maraton – men det meldte jeg hurtigt ud ikke er realistisk for mig på så kort tid (eller en ambition jeg har). Men så kom halv maratonet på banen…  Lige pludselig før vi fik set os om havde vi fået udfordret hinanden til at løbe et hhv. halvt (mig) og helt maraton (Kasper) den 23. februar i Bhutan.

Bum. Så er det ellers bare i gang med at træne. Vi har lidt under 11 uger til løbsdagen i februar, så der er ingen tid at spilde.. Ved ikke helt hvad der er gået af mig. Det er ikke fordi jeg er kendt som den store løber – tværtimod. Jeg har altid været hurtigt til at afslå min mor når hun har foreslået at vi kunne løbe maraton eller andre løb sammen. Håber ikke hun får for gode ideer for min fremtid. :p

I denne weekend bliver løbetræningen dog skiftet ud med vandring. Vi skal på et 3 dages trek med 5 andre chilibs i Punakha dalen. Det glæder jeg mig rigtig meget til J Er så småt ved at pakke- så dette her indlæg er lidt en overspringshandling.

Jeg har fået julepynt papir og strimler i adventsgade fra min far hjemmefra, samt et lille plastik juletræ, så nu er lejligheden lidt mere julet. Så i mandags havde vi Lucy, Kevin og Tara ovre til rigtig dansk julehygge med risengrød, juleklip og hjertefletning. Og hjemmelavet pizza hvis risengrøden nu ikke hittede. Det gjorde den heldigvis J Og det gjorde pizzaen også. Vi er nogle af de få chilibs der faktisk har en ovn i lejligheden, så vores madlavning er meget misundt af de andre chilibs. 

        


Håber i nyder december – og har overlevet Bodil.

Knus fra mig