Flyet letter og jeg
sidder og kigger ned på Indiens landskab. Eller dvs. jeg forsøger at se noget,
men himlen under os er så fyldt med smog at det næsten ikke er til at se
jorden, selv kun et par hundrede meter over. Så er min bog noget mere
spændende. Men efter en times tid ændrer billedet sig. Ude i horisonten er der
kommet nogle enorme hvide skyer til syne. Nu må vi være ved at nærme os
bjergene. Og rigtig nok. Et par øjeblikke efter stikker de første sneklædte
toppe sig frem. Vi flyver over Himalaya. Udsigten er ubeskrivelig. Flere
hundrede, måske flere tusinde, bjergtoppe titter frem i alle former og
størrelser. Jeg sidder og prøver at gætte hvile toppe jeg kan se, men de ligner
for det meste hinanden. Indtil en kendt top titter frem.
Mount
Everest. 8848 meter. Verdens højeste bjerg.
Nu jeg ser det, er det nemt at genkende, selvom jeg ser det i en helt ny vinkel
denne gang. Sidst jeg så det var da Morten og jeg vandrede i Himalaya sidste
år. Der tordnede det sig frem mellem skyerne, da vi var i sølle 3000 meters
højde. Denne gang er jeg i 10.000 meters højde og stadig formår det at se
ligeså stort og majestætisk ud.
Kort efter vi er fløjet forbi Everest meddeler kaptajnen at vi begynder vores nedstigning
mod Bhutan. Det ligger virkelig midt i Himalaya! Flyet kommer tættere og
tættere på land og overalt er der skovklædte bjerge. Lufthavnen ligger i Paro
dalen og kaptajnen skal manøvre sig igennem en snæver passage af bjerge for at
komme ind. Det er fascinerende hvor præcis han skal være. På vej ned kan vi
næsten tælle grannålene på træerne på bjergsiden. Men han lander, som han
sikkert har gjort tusinde gange før, meget elegant og uden problemer. Vi er i
Bhutan.
Så har jeg fundet et sted med wifi. Sidder på cafe Ambient
som er en populær cafe for rejsende, både fordi der er wifi, men også fordi de
har rigtig kaffe (!) og okay sandwiches. Selvom størstedelen herinde er
vestilige, sidder der en munk ved bordet ved siden af i sine røde flotte klæder
og drikker kaffe. Det er nogle sjove
kontraster der er. Ude på gaden holder folk søndag. Nogen går rundt i nationaldragt (Gho og
Kira), munke og små munkedrenge i deres røde klæder og andre er i helt
almindeligt hverdagstøj.
Alle bygningerne er bygget i bhutanesisk stil med flotte
malede dekorationer på. Der er biler (ikke for mange, og ikke dyttende som i
Indien), motorcykler, cykler, busser og fine veje, dog med nogle huller i.
Fredag kom vi til Thimphu om aftenen. Bare på køreturen fra
Paro lufthavn til Thimphu på ca. 1,5 time var der helt vildt mange indtryk.
Overalt er der flotte grønne bjerge og flot flot natur. Vi bor i Upper
Mothithang, som ligger i udkanten af byen højt oppe på bakken. Indtil videre
har vi ikke gået op fra byen, men taget taxa. Dog fordi vi har haft favnen fuld
af indkøbsvarer.
Kasper og jeg har fået en dejlig stor lejlighed, med 3 store
værelser og en kæmpe stue. Køkkenet er sparsomt, men der er dog en mini-ovn, så
jeg skal bage brød J…
Hviiis jeg vel og mærke finder mel, tørgær osv.. Tror at chancerne for at finde
tørgær er lig nul.. Så det modtages gerne med pakkepost J Internet har vi ikke fået i
lejligheden endnu, men det kommer nok en af dagene…
I går mødte vi Signe, som er med i vores arbejdsgruppe i DK.
Hun er her som guide for nogle højskole elever, og hun ved ALT om Bhutan. Så
hun har været rigtig god at være sammen med.
I går var vi også til youth festival der hvor vi skal
arbejde. Vi arbejder under Undervisnings ministeriet, i Department of Youth and
Sports. Den department har haft en youth festival som sluttede i går med at
undervisningsministeren kom forbi.. Hold da op en seance. Det er ikke ligesom
her i DK hvor vi og bhutaneserne rimeligt stille og roligt mødtes med Marianne
Jelved. Her blev programmet først øvet igennem et par gange inden han kom, for
at sikre at alt gik efter planen. Kasper og jeg fik instrukser på hvordan vi
skulle stå pænt og bukke når han gik forbi os. Da ministeren kom, var der en
lang velkomst ceremoni hvor 3 munke – sikkert højt i hierarkiet – skulle
velsigne en drik der stod i et kar i midten og velsigne forsamlingen. Det hele
var meget formelt og fornemt. De unge børn stod ret foran og sang national sang
og alle skulle bukke til ministeren hver gang de talte. Det hele gik meget fint
– tror vi. Vi lagde i hvert fald ikke mærke til det hvis noget gik galt. Selvom
det var spændende at se, var det nu ret kedeligt. Vi havde set hele ’showet’
under øvelsen og det meste var på bhutanesisk. Vi sad sådan så ministeren kunne
se os, så det var bare om at sidde pænt, med ret ryg og hænderne pænt på knæene.
Om aftenen spiste vi middag med Pema, Choki, Signe og hendes
højskoleelever. Det var super hyggeligt. Og vi sad på samme restuarant som en
af Bhutans prinser J
Ret fedt. Efter det tog vi ud og drak nogle øl et sted med livemusik. Det var
også et sted hvor konstraster virkelig mødtes. Bartenderne, samt nogle af
gæsterne, var i Gho og Kira, mens et af bandsene spillede total heavy rock med
mega meget headbanging. Det var langtfra det jeg havde forestillet mig at se i
Bhutan. På baren kom prinsen også forbi igen, og alle i baren tog pænt afstand
til ham og stod op. Det er et tegn på respekt at man ikke nærmer sig for meget.
Pludselig kom en af de største pop-stjerner i Bhutan også ind og blev hevet op
på scenen til et nummer. Og så fik vi en
lille sludder med et medlem af parlamentet, det yngste medlem vel og mærke. Så
vi mængede os virkelig med de kendte i går J
Nu skal vi lige forbi weekend markedet og købe nogle
grøntsager. Der er marked hver weekend og det er det eneste tidspunkt man kan
købe mange friske grøntsager. Så vi skal lige have lidt til hele ugen.
I morgen starter vi arbejdet – og vi får rigtig travlt. De
introduktionsmøder vi skal holde i de 3 store byer skal måske allerede starte
lørdag i Trashigang – 2 dages rejse væk. Så der bliver rigeligt at se til.
Er meget overvældet over alle de indtryk og det er da lidt
hårdt. Men det skal nok blive godt. J
Det var mærkeligt at pakke min taske ud og lægge tøjet ind i skabet. Så er det
pludselig virkeligt og ikke bare en lille ferie på en uge eller to. Men jeg har
det godt og er sikker på at jeg nok skal få det rigtig dejligt her. Vejret er
fantastisk – meeget varmere end DK, og der er flotte grønne bjerge lige ud for
mit vindue. Kan man bede om mere? J
Håber i har det dejligt derhjemme og nyder det flotte
efterår. Var lidt ked af jeg ikke nåede at gå en tur i den flotte skov med alle
efterårsfarverne, så det må i nyde for migJ
Ingen kommentarer:
Send en kommentar