National dag i Bhutan

Wuuh! Jeg har mødt kongen!
Og talt med ham og givet ham hånden. :)

Tirsdag d. 17. december var det Bhutans 106. nationaldag. 106 år siden fik de deres første konge som samlede hele landet. Inden da havde der været forskellige styreformer og konger rundt i distrikterne. Men den første konge fik samlet landet og siden da har der været kongedømme – modereret i 2007 hvor kongen besluttede de skulle have et rigtigt demokrati (med kongen på sidelinjen).

National dagen er årets fest hernede og det blev fejret i stor stil. Kontoret fik skaffet os billetter til VIP indgangen og pladser i nogle af de mange telte der var sat op til inviterede gæster. Vi klædte os begge fint på i nationaldragterne (med mange lag tøj under!) og tog med Pema ned til stadion. Desværre kom vi lidt for sent så der var ikke sidde pladser til os alle. Men det gjorde nu heller ikke så meget. Der var helt vildt mange mennesker på deres stadion. Mit gæt er en 80.000 mennesker – alle pænt klædt i Gho og Kira.

Selve arrangementet var… lidt kedeligt. Alt var på bhutanesisk og det var svært at se noget for alle de mennesker. Desværre havde vi hørt at det var strengt forbudt at have kamera eller telefon med, så jeg havde ikke noget at tage billeder med.

Lucy fik heldigvis sneget et kamera med ind til national dagen så jeg deler lige lidt af hendes billeder fra dagen. Kongen holdte en laang tale på en times tid eller mere hvor der også blev delt medaljer ud til nogle specielt udvalgte der har tjent samfundet godt. Efter kongens tale startede det kulturelle program. Der fik vi set Bhutans berømte maskedans. Det var flot at se! Der er lidt billeder af dem her. Normalt er der 16 personer med hver deres dyremaske. Men da stadion er så stort var de omkring 60 dansere.

Imens der var kulturelt program gik kongen og hans skare (prinser og prinsesserne og bodyguards i gho (hihi)) rundt og hilste på folket. Han gik langs de telte vi stod ved og pludselig stod han foran os. Jeg fulgte de andres eksempel og bukkede fint som man skal hvorefter han kom hen til mig. ! Jeg må indrømme – jeg var ret nervøs. Hvad skulle jeg lige sige til ham?? Han styrede heldigvis samtalen og spurgte ind til mit navn, hvad jeg lavede her i Bhutan og hvor jeg var fra. Han virkede rigtig glad for at høre at jeg arbejde for spejderne. Kongen er patron for spejderne her i landet og opfordrer unge mennesker til at engagere sig og blive del af spejderbevægelsen. Efter en kort og høflig snak gav han hånden og gik videre. 

Tilbage stod jeg – totalt starstruck og forsøgte at være fattet imens resten af kongens skare gik forbi. Jeg måtte styre mig for ikke at udråbe et glædesråb med tilhørende hop. Det gemte jeg til senere :)

Mødet med kongen var dagens peak. Så efter det så vi en dans mere hvorefter vi sneg os væk. Det kan også blive for meget af det gode. Derefter tog jeg op på Ambient for at få varmen.
Det var en god dag J