Kl. er ni om aftenen og det betyder hundene udenfor er vågnet. Hver aften vågner de fra deres dvale og begynder den evige konkurrence i hvem der kan gø højest. Jeg ved ikke hvem der vinder – men jeg kender taberen…
Hele sidste uge var vi rundt i landet for at afholde introduktionsmøder til CBS, den frivillige spejder organisation vi forsøger at promovere og styrke. Vi startede med en to dages køretur til Trashigang som ligger helt øst i landet. Landskabet er utroligt smukt, men vejene kunne godt være lidt af en udfordring. Som Pema siger, er Bhutan så generøs at de giver gratis naturlig massage til dem som tør krydse deres veje. Med bjerge overalt og skarpe sving gav det nogle ordentlige rysteture. Generelt var vi ret ømme i kroppen hele den uge. Men det var køreturen værd. Som sagt er landskabet utroligt smukt og det er næsten uvirkeligt at et land kan være dækket af så mange bjerge. Det var en sjældenhed at se et fladt stykke land. Når terrænet tillader det er der terrassemarker, hvor der bliver dyrket primært ris, men også kartofler og andre grøntsager. Det er fantastisk hvordan de formår at udnytte hver kvadratmeter af bjergsiden.
I Trashigang var vi først forbi Sherubtse College hvor vi havde det første møde. Vi blev budt velkommen af nogle af CBS spejderne i den lokale trop, bl.a. tropslederen Killey, som er meget engageret. Bhutaneserne er enormt venlige og imødekommende. De er meget gæstfri og går meget op i at udvise gæsten respekt og venlighed. Så da vi ankom, blev vi selvfølgelig budt ind på den lokale restaurant hvor de havde te og kiks klar. (De drikker hele tiden te!). Dagen efter mødte vi resten af troppen og fik afholdt vores møde. Ved siden af skolen ligger byens tempel hvor der var en buddhistisk festival. Her blev vi inviteret til at spise frokost med munkene – endnu en chili fornøjelse. Derefter kørte vi til Kalin, en by sydpå, og afholdte et møde for 240 elever! Det var lidt specielt at stå foran så mange – men mødet gik godt og de virkede glade og interesseret :)
Sidste nat i Trashigang distriktet skulle vi spise middag og overnatte hos Choki's moster. Der fik vi virkelig oplevede bhutanesernes gæstfrihed. Deres normer for godt værtskab er meget anderledes end i Danmark. Vi kom 2 timer for sent (BST – Bhutanese streatchable time), hvilket Kasper og jeg var enormt flove over. Vi var så de eneste. Pema og Dorji syntes næsten ikke at opdage det. Kun Choki var en smule stresset, da det var hendes moster. Men da vi endelig kom virkede hendes moster til at have det helt fint med det. De er vidst vant til det. Vi blev placeret i deres gæste-velkomst-rum, det eneste fællesrum i lejligheden og blev budt te. (Vi har lært at man ikke siger nej til teen—hvor trætte vi end er af den). Det skal siges deres te er en mælke-krydder te med massere af sukker.. Ikke helt det samme som en god kop kamille.
Vi har begge fået købt nationaldragt – Gho (Kasper) og Kira (til mig). De er rigtig fine – vi føler os bare en smule fjollet i dem. Vi ligner lidt nogle lidt for entusiastiske turister. Det er ikke lige noget vi vil have på hver dag (selvom det her er obligatorisk for bhutaneserne at have det på på arbejde), vi er undskyldt som chillibs (vestlige) så for det meste bliver det bare bluse og bukser.
På søndag har vi bestilt tid i et luksus spa til et Hot Stone Bath (en bhutanesisk tradition). Det bliver sååå lækkert! Det er vores belønning for at have klaret 2 ugers introduktionsmøder.
Nu blev det langt igen… må prøve at skrive lidt oftere – men kortere :)
Hele sidste uge var vi rundt i landet for at afholde introduktionsmøder til CBS, den frivillige spejder organisation vi forsøger at promovere og styrke. Vi startede med en to dages køretur til Trashigang som ligger helt øst i landet. Landskabet er utroligt smukt, men vejene kunne godt være lidt af en udfordring. Som Pema siger, er Bhutan så generøs at de giver gratis naturlig massage til dem som tør krydse deres veje. Med bjerge overalt og skarpe sving gav det nogle ordentlige rysteture. Generelt var vi ret ømme i kroppen hele den uge. Men det var køreturen værd. Som sagt er landskabet utroligt smukt og det er næsten uvirkeligt at et land kan være dækket af så mange bjerge. Det var en sjældenhed at se et fladt stykke land. Når terrænet tillader det er der terrassemarker, hvor der bliver dyrket primært ris, men også kartofler og andre grøntsager. Det er fantastisk hvordan de formår at udnytte hver kvadratmeter af bjergsiden.
I Trashigang var vi først forbi Sherubtse College hvor vi havde det første møde. Vi blev budt velkommen af nogle af CBS spejderne i den lokale trop, bl.a. tropslederen Killey, som er meget engageret. Bhutaneserne er enormt venlige og imødekommende. De er meget gæstfri og går meget op i at udvise gæsten respekt og venlighed. Så da vi ankom, blev vi selvfølgelig budt ind på den lokale restaurant hvor de havde te og kiks klar. (De drikker hele tiden te!). Dagen efter mødte vi resten af troppen og fik afholdt vores møde. Ved siden af skolen ligger byens tempel hvor der var en buddhistisk festival. Her blev vi inviteret til at spise frokost med munkene – endnu en chili fornøjelse. Derefter kørte vi til Kalin, en by sydpå, og afholdte et møde for 240 elever! Det var lidt specielt at stå foran så mange – men mødet gik godt og de virkede glade og interesseret :)
Sidste nat i Trashigang distriktet skulle vi spise middag og overnatte hos Choki's moster. Der fik vi virkelig oplevede bhutanesernes gæstfrihed. Deres normer for godt værtskab er meget anderledes end i Danmark. Vi kom 2 timer for sent (BST – Bhutanese streatchable time), hvilket Kasper og jeg var enormt flove over. Vi var så de eneste. Pema og Dorji syntes næsten ikke at opdage det. Kun Choki var en smule stresset, da det var hendes moster. Men da vi endelig kom virkede hendes moster til at have det helt fint med det. De er vidst vant til det. Vi blev placeret i deres gæste-velkomst-rum, det eneste fællesrum i lejligheden og blev budt te. (Vi har lært at man ikke siger nej til teen—hvor trætte vi end er af den). Det skal siges deres te er en mælke-krydder te med massere af sukker.. Ikke helt det samme som en god kop kamille.
Da vi drak teen stod familien i hjørnet af rummet – nærmest og gemte sig lidt. Vi prøvede at føre en samtale med dem, men uden held. Da maden blev sat på bordet blev vi overladt til os selv. Hele familien gik ud i køkkenet og stod mens vi spiste. Jeg spurgte Choki senere og hun forklarede at det er god skik. Man spiser ikke sammen med gæsterne og familien ville spise senere, ude i det lille køkken. Så det var en smule underligt. Vi sad der, 4 der aldrig havde mødt dem før og Choki, i deres stue, på deres få møbler (Choki sad på gulvet) imens de stod gemt væk ude i køkkenet. Efter vi havde spist kom de dog ind i rummet. Men satte sig igen i hjørnet og lod os snakke med hinanden. Der blev på ingen måde opfordret til samtale med dem, og da vi forsøgte var deres svar stadig korte. Med overnatningen forventede vi at skulle stuve os sammen på stuegulvet – men der tog vi også fejl. Familien havde arrangeret at de skulle sove i den anden families lejlighed, mens vi overtog hele deres.. Også mærkeligt.. Men de var enormt søde og virkede glade for at have besøg..
Efter 3 dage i Trashigang kørte vi tilbage mod Punakha. Igen overnattede vi i Bumthang i midt-Bhutan. Her kørte vi forbi en masse flotte religiøse sites, bl.a. den brændende sø hvor vi blev renset for alle synder ved at kravle igennem en klippe/grotte. Det varede dog ikke længe før vi tænkte på at synde ved at købe en øl.. Men det var en tirsdag, og tirsdag er Dry Day, så der er ingen alkohol servering :( Øv.
På vejen til Punakha kørte vi også forbi Trongsa Dzong. En Dzong er en slags borg de bygger i hvert distrikt. I gamle dage blev den brugt til at beskytte byen og distriktet – i dag bliver de primært brugt til distrikts administration og klostre. Trongsa Dzong var enormt og lå flot på en bjergside med enormt høje mure for at beskytte sig mod fjenden.
I Punakha havde vi fem møder, rundt på skoler og ungdomscentre i distriktet. Der så vi også Punakha Dzong, som er virkelig flot! Det var ret imponerende. Det skulle også være et af deres smukkeste sites.. De fleste af dørene var guldbeklædt og inde i selve templet (inde i borgen) var der en enorm guldbeklædt Buddha statue. Det er helt vildt hvordan de her templer bliver udsmykket. Desværre må man ikke tage billeder inde i et tempel – men det er så smukt, det skal opleves :). Overalt er der dekoreret med flotte mønstre i kraftfulde farver, gigantiske statuer af buddhistiske guder og smukke vægmalerier på væggene der beskriver en del af den buddhistiske historie. Væggene i templet i Punakha Dzong viste Buddhas historie, fra han blev født, til han opnåede oplysning. Selvom jeg har haft om buddhisme i skolen er det her en hel anden oplevelse.
Efter 3 dage i Trashigang kørte vi tilbage mod Punakha. Igen overnattede vi i Bumthang i midt-Bhutan. Her kørte vi forbi en masse flotte religiøse sites, bl.a. den brændende sø hvor vi blev renset for alle synder ved at kravle igennem en klippe/grotte. Det varede dog ikke længe før vi tænkte på at synde ved at købe en øl.. Men det var en tirsdag, og tirsdag er Dry Day, så der er ingen alkohol servering :( Øv.
På vejen til Punakha kørte vi også forbi Trongsa Dzong. En Dzong er en slags borg de bygger i hvert distrikt. I gamle dage blev den brugt til at beskytte byen og distriktet – i dag bliver de primært brugt til distrikts administration og klostre. Trongsa Dzong var enormt og lå flot på en bjergside med enormt høje mure for at beskytte sig mod fjenden.
I Punakha havde vi fem møder, rundt på skoler og ungdomscentre i distriktet. Der så vi også Punakha Dzong, som er virkelig flot! Det var ret imponerende. Det skulle også være et af deres smukkeste sites.. De fleste af dørene var guldbeklædt og inde i selve templet (inde i borgen) var der en enorm guldbeklædt Buddha statue. Det er helt vildt hvordan de her templer bliver udsmykket. Desværre må man ikke tage billeder inde i et tempel – men det er så smukt, det skal opleves :). Overalt er der dekoreret med flotte mønstre i kraftfulde farver, gigantiske statuer af buddhistiske guder og smukke vægmalerier på væggene der beskriver en del af den buddhistiske historie. Væggene i templet i Punakha Dzong viste Buddhas historie, fra han blev født, til han opnåede oplysning. Selvom jeg har haft om buddhisme i skolen er det her en hel anden oplevelse.
Templerne er så pragende og overdådige at det bliver en kæmpe oplevelse at træde ind i. Det er som at træde ind i en anden verden, hvor verden udenfor ikke findes, og dit eneste formål er at bede til guderne og opsøge oplysning. Jeg forstår ikke helt deres religion endnu, og jeg må indrømme, jeg er ofte fyldt med en hvis skepsis når vi træder ind. Men jeg kan se at det for dem er enormt fredfyldt at være i templet og giver dem klarhed og ro.
Vi var i Punakha i to dage hvorefter vi kørte hjem til Thimphu. Det var så dejligt at komme hjem til lejligheden igen. Ugen optil vi skulle afsted på tur var så stressende at vi ikke helt nåede at falde til i lejligheden og Thimphu.
Så nu endelig, efter 8 møder i Trashigang og Punakha, for sammenlagt 735 deltagere, er vi i Thimphu og klar til at finde ud af hvordan vi skal få en hverdag her.. Meeen vi mangler så lige et møde hver dag denne uge… men efter det.. :)Jeg er ved at finde et yoga hold, så jeg kan have en aften aktivitet. Når denne uge er ovre er vi færdige med at holde introduktionsmøder (bortset fra 1 i december), og så bliver der masser af tid om aftenen.
Kasper og jeg vil også begge gerne lære at meditere. Der er en vestlig munk (han er vidst lama) som ofte kommer på vores kaffebar, som vi vil udspørge lidt. Ellers er der nogle hold rundt omkring man kan melde sig på.
Selvom jeg har svært ved at forholde mig til gude-delen af buddhismen og de forskellige myter/historier om deres bedrifter, syntes jeg stadig det er en fascinerende religion. Det mindset de stræber mod er noget der kan dyrkes af selv den mest ateistiske person. Tanken om at være et godt menneske for dig selv og andre, at tilstræbe indre lykke og fred – er det egentlig ikke noget vi alle vil have? Et stort element i buddhisme er meditation. Der håber de at opnå indre ro i hverdagens travlhed og dermed oplysning. Jeg ved ikke med oplysnings-delen, men indre ro – det tror jeg godt jeg kunne trænge til :)
Vi var i Punakha i to dage hvorefter vi kørte hjem til Thimphu. Det var så dejligt at komme hjem til lejligheden igen. Ugen optil vi skulle afsted på tur var så stressende at vi ikke helt nåede at falde til i lejligheden og Thimphu.
Så nu endelig, efter 8 møder i Trashigang og Punakha, for sammenlagt 735 deltagere, er vi i Thimphu og klar til at finde ud af hvordan vi skal få en hverdag her.. Meeen vi mangler så lige et møde hver dag denne uge… men efter det.. :)Jeg er ved at finde et yoga hold, så jeg kan have en aften aktivitet. Når denne uge er ovre er vi færdige med at holde introduktionsmøder (bortset fra 1 i december), og så bliver der masser af tid om aftenen.
Kasper og jeg vil også begge gerne lære at meditere. Der er en vestlig munk (han er vidst lama) som ofte kommer på vores kaffebar, som vi vil udspørge lidt. Ellers er der nogle hold rundt omkring man kan melde sig på.
Selvom jeg har svært ved at forholde mig til gude-delen af buddhismen og de forskellige myter/historier om deres bedrifter, syntes jeg stadig det er en fascinerende religion. Det mindset de stræber mod er noget der kan dyrkes af selv den mest ateistiske person. Tanken om at være et godt menneske for dig selv og andre, at tilstræbe indre lykke og fred – er det egentlig ikke noget vi alle vil have? Et stort element i buddhisme er meditation. Der håber de at opnå indre ro i hverdagens travlhed og dermed oplysning. Jeg ved ikke med oplysnings-delen, men indre ro – det tror jeg godt jeg kunne trænge til :)
Nu vil vi i hvert fald prøve :)
Vi har begge fået købt nationaldragt – Gho (Kasper) og Kira (til mig). De er rigtig fine – vi føler os bare en smule fjollet i dem. Vi ligner lidt nogle lidt for entusiastiske turister. Det er ikke lige noget vi vil have på hver dag (selvom det her er obligatorisk for bhutaneserne at have det på på arbejde), vi er undskyldt som chillibs (vestlige) så for det meste bliver det bare bluse og bukser.
På søndag har vi bestilt tid i et luksus spa til et Hot Stone Bath (en bhutanesisk tradition). Det bliver sååå lækkert! Det er vores belønning for at have klaret 2 ugers introduktionsmøder.
Nu blev det langt igen… må prøve at skrive lidt oftere – men kortere :)
Punakha Dzong - Guldbelagt bedehjul
Punakha Dzong
Flot hus-udsmykning - skulle give god frugtbarhed og beskyttelse.. så det..
Munke på tur - på vej til festival i templet
Hej ida, det lyder bare så spændende!! Du er virkelig god til at skrive så man er godt fanget og derfor også griner højlydt på den stille cafe man sidder på. :)
SvarSletKan du gøre teksten lidt mere tyk eller synlig? Mine øjne har svært ved at læse det.
Jeg glæder mig til flere indlæg! Det er god læsning :)
Knus