I går var det en måned siden jeg rejste fra Danmark. Og i morgen er det en måned siden jeg ankom til Bhutan. Tiden er både gået hurtigt og langsomt. Men jeg syntes endelig at jeg er faldet godt på plads her i Thimphu.
Ugen efter vi kom hjem fra vores tur var også en smule rodet og stressende. Planen var at vi skulle afholde 6 introduktionsmøder rundt på skoler i Thimphu by. Et hver aften. Men i sand bhutaneser stil var den plan jo heller ikke til at stole på. Noget vi har lært, eller prøver at lære, er at planerne hele tiden ændres. Så er det lige pludselig noget der gør at mødetiden må ændres, eller rykkes eller aflyses.. Ret svært at planlægge efter. Også ret træls. Det har ikke været os selv der har stået for kontakten til skolerne, men dem fra kontoret der har været ansvarlig for det. Vores del har været at møde op på skolerne og holde oplægget… Så vi var lidt på standby hele den uge. Slutresultatet blev at vi havde, møder tirsdag-fredag, hvor der kom en ny overraskelse hver dag . så var det ene møde aflyst, så skulle vi holde 2 ekstra lørdag, men så havde skolen jo eksamen, og så det ene og det andet. Ret hårdt at planlægge efter.
Men nu har vi afholdt alle vores møder.. Næsten. Vi skal have et mere i december på international frivillighedsdag, men det går nok. Totalt har vi holdt møder for over 900 unge og ældre bhutanesere – spejdere og ikke spejdere. Rimelig sejt syntes jeg selv. Kan også mærke at jeg har udviklet mig på de møder. Mine præsentationsevner er i hvert fald blevet forbedret efter at have stået foran 240 elever på en gang. (Det var det største møde).
Sidste lørdag gik Kasper og jeg en tur op til et tempel der ligger på et bjerg tæt ved os. Nedefra så det ikke ud som om at templet lå så højt oppe. Der blev vi snydt. Det var en hård men god tur op og da vi nåede templet havde vi steget ca. 500 højdemeter. Det forklarer sveden på panden :)
Oppe ved templet var der både et nyt tempel, som er ved at blive bygget, og et gammel et lidt længere oppe. Der var ret øde ved det nye så vi gik videre op til det gamle. Deroppe mødte vi nogle rigtig søde munke som hørte til det kloster/tempel. Vi blev vist indenfor og fik doneret lidt penge samt velsignet med deres hellige vand. Der får man hældt lidt vand i hånden som man så skal drikke og resten ellers i håret. (Minder lidt om en dansk drukleg – Bund eller resten i håret…)
Derefter blev vi budt på te og småkager af en sød munk. Han fortalte at munkene ved dette kloster er bundet til dette kloster i 6 år. I de 6 år skal de meditere og bede og må ikke gå ned til byen eller nogle andre steder. I 6 år! De må godt tage en 15 timers gå tur (retur) op til nogle hellige søer og tilbage. Udover de besøgende der kommer til templet og dem der bringer dem mad fra byen må de ikke se nogen. Bare være der i templet og meditere dagen lang… Det er helt vildt. Og lidt svært at forstå. Men de var søde. Vi gik en anden vej ned og endte ved Wangditse tempel og langt ude fra byen. Så vi tomlede vi tilbage til byen. Vi tomler ret meget hernede, de fleste er søde til at stoppe.
Vi tomler også på arbejde hver morgen. Det er bare nemmere :) Og lidt dovent. Men der er nu lidt langt. Og det er koldt om morgenen, så når vi kan slippe afsted med det bliver det med tomleren eller taxa. Vi bor bare så langt ude fra byen at der ikke rigtigt er nogle taxaer.
Så har jeg fundet et yogasted! Der er et indisk center der tilbyder GRATIS yoga mandag-fredag, både morgen og eftermiddag. Så der har jeg været 2 gange i sidste uge. Det er ikke sådan noget power-sved-på-panden-yoga, men mere stille og roligt og meditativt. Men det er sjovt nok. Nu skal det i hvert fald lige have en chance.
Til yoga mødte jeg et amerikansk ægtepar som inviterede os til chilib aften fredag på The Zone. De er en flok chilibs, mest amerikanere, der mødes hver fredag og spiser middag sammen. Super fint koncept.
Fredag havde vi fri fra arbejde og vi havde umildbart ikke nogle planer. Men torsdag eftermiddag kom der en fyr fra YDF (Youth Development Fund, ligger lige ved siden af vores arbejde) hen til os og spurgte om vi ikke ville være med til at cykle til Paro fredag, for en god sags tjeneste. Jo tak!
Paro er en by i nabodistriktet, der hvor lufthavnen ligger, i ca. 2200 meter, 65 km fra Thimphu. Det skulle vi da. Så efter arbejde ledte vi rundt i byen efter cykler. Vi fandt to nede i bunden af byen.. Vi bor på toppen! Så vi startede vores bhutanesiske cykelkarriere med en cykeltur med en stigning på ca. 200 højdemeter, med taskerne fyldte med aften indkøb og tomme sultne maver. Det var helt vildt hårdt! Der må jeg indrømme jeg fik sået lidt tvivl om de 65 km der skulle nedlægges næste dag. Min frygt var heldigvis kortvarig.
Vi mødte op næste morgen kl. 07. i troen om at vi cyklede 07:30. Det var lidt naivt af os. For intet arrangement kan starte i Bhutan uden refreshments. Så efter en kop te, nogle momos, og lidt poseringer foran kameraerne var vi klar til at cykle. Kl. 08:10. Vi var 17 cyklister og en masse arrangører og frivillige fra YDF.
Det var en Against Drugs and Alcohol abuse kampagne afholdt af YDF og ministeriet Bhutan Narcotics Control Agency. Så vi fik en fin tshirt med citatet ”Say no to drugs”. Der var en dame med fra Holland (vi tre var de eneste chilibs) som er hernede som konsulent på kampagnen. Hun fortalte at misbrug er et stigende problem i Bhutan, især blandt unge, og der er en høj selvmordsrate bland unge bhutanesere. Det er endnu et faktum som er godt skjult i medierne og gadebilledet. Det bidrager heller ikke så godt til deres Gross National Happiness skala. Men Loni mente bl.a. at det er pga. det pres de unge er under fra deres forældre der får dem til at gå ud i et misbrug. Ret tragisk. Men en vigtig kampagne. Det gjorde lige cykel turen endnu bedre at vide det var til et godt formål.
Og det var en super god tur! Der var så mega flot hele vejen og det gik ikke så meget opad :) Det gik endda så godt at vi var blandt de første til at komme i mål i Paro. Skulderklap til os. Efter cykelturen – som tog ca. 3 timer, var der underholdning på bytorvet i Paro, i form af taler, dans (de danser hele tiden!!) og sketches af de unge. Det var et fint show – det var bare på bhutanesisk det hele. Arrangementet sluttede (endelig) omkring kl. 16, og vi blev kørt hjem til Thimphu.
Der kunne vi lige nå et hurtigt bad, vi skulle skynde os ned og aflevere cyklerne så vi kunne være på the Zone kl. 19:00 til chilib middag.
Middagen var rigtig rigtig hyggelig! Det var både unge og ældre – alle vildt søde, og hernede i forbindelse med skole eller noget frivilligt arbejde. Fantastiske mennesker. Der kom endda en dansker – Tara, som er her på udveksling med studiet. Efter middagen tog de ældre hjem og os unge tog på karaoke bar. Karaoke er ret stort her. Who would have thought?? Efter et par sange – på et rigtig rigtig ringe karaoke anlæg – tog vi videre på Space diskotek. Det var et kæmpe diskotek med flere rum og barer.. Ikke noget jeg havde regnet med at finde i Bhutan. Men der var vildt gang i den og vi havde en fest :)
Det var en god aften. Vi blev bare også straffet hårdt i går, lørdag. Da vi endelig fik taget os sammen til at stå op kunne det ikke gå hurtigt nok med at få en taxa ned til byen for at få pizza og pasta.. Ja vi er så fat at vi tager en taxa ned til vores tømmermands pizza. Men til vores forsvar er der altså langt.
Resten af dagen gik med at dø lidt i sengen og på sofaen.
I dag tager vi i Takin Park. Takin er et specielt dyr de har her i Bhutan, og der ligger en park med dem lige ved siden af os. Det er lidt en blanding af en ged og en ko/elg. Wierd. I aften er vi blevet inviteret hjem til Misha og Matt, som vi mødte fredag. De holder en lille fest med pizza og beer pong, så det bliver hyggeligt.
Det har været en fed sidste uge. Torsdag bestod vores netværk her i Bhutan af Pema og Choki og nogle få bekendtskaber. I dag, efter i fredags, har vi pludselig fået vores egen vennekreds og netværk. Så fedt :)
Jeg har det godt – jeg er glad. Selvom der er læænge til jeg skal hjem.
1 month down, 3,5 more to go.
Tak for i læser med :)
Ugen efter vi kom hjem fra vores tur var også en smule rodet og stressende. Planen var at vi skulle afholde 6 introduktionsmøder rundt på skoler i Thimphu by. Et hver aften. Men i sand bhutaneser stil var den plan jo heller ikke til at stole på. Noget vi har lært, eller prøver at lære, er at planerne hele tiden ændres. Så er det lige pludselig noget der gør at mødetiden må ændres, eller rykkes eller aflyses.. Ret svært at planlægge efter. Også ret træls. Det har ikke været os selv der har stået for kontakten til skolerne, men dem fra kontoret der har været ansvarlig for det. Vores del har været at møde op på skolerne og holde oplægget… Så vi var lidt på standby hele den uge. Slutresultatet blev at vi havde, møder tirsdag-fredag, hvor der kom en ny overraskelse hver dag . så var det ene møde aflyst, så skulle vi holde 2 ekstra lørdag, men så havde skolen jo eksamen, og så det ene og det andet. Ret hårdt at planlægge efter.
Men nu har vi afholdt alle vores møder.. Næsten. Vi skal have et mere i december på international frivillighedsdag, men det går nok. Totalt har vi holdt møder for over 900 unge og ældre bhutanesere – spejdere og ikke spejdere. Rimelig sejt syntes jeg selv. Kan også mærke at jeg har udviklet mig på de møder. Mine præsentationsevner er i hvert fald blevet forbedret efter at have stået foran 240 elever på en gang. (Det var det største møde).
Sidste lørdag gik Kasper og jeg en tur op til et tempel der ligger på et bjerg tæt ved os. Nedefra så det ikke ud som om at templet lå så højt oppe. Der blev vi snydt. Det var en hård men god tur op og da vi nåede templet havde vi steget ca. 500 højdemeter. Det forklarer sveden på panden :)
Oppe ved templet var der både et nyt tempel, som er ved at blive bygget, og et gammel et lidt længere oppe. Der var ret øde ved det nye så vi gik videre op til det gamle. Deroppe mødte vi nogle rigtig søde munke som hørte til det kloster/tempel. Vi blev vist indenfor og fik doneret lidt penge samt velsignet med deres hellige vand. Der får man hældt lidt vand i hånden som man så skal drikke og resten ellers i håret. (Minder lidt om en dansk drukleg – Bund eller resten i håret…)Derefter blev vi budt på te og småkager af en sød munk. Han fortalte at munkene ved dette kloster er bundet til dette kloster i 6 år. I de 6 år skal de meditere og bede og må ikke gå ned til byen eller nogle andre steder. I 6 år! De må godt tage en 15 timers gå tur (retur) op til nogle hellige søer og tilbage. Udover de besøgende der kommer til templet og dem der bringer dem mad fra byen må de ikke se nogen. Bare være der i templet og meditere dagen lang… Det er helt vildt. Og lidt svært at forstå. Men de var søde. Vi gik en anden vej ned og endte ved Wangditse tempel og langt ude fra byen. Så vi tomlede vi tilbage til byen. Vi tomler ret meget hernede, de fleste er søde til at stoppe.
Vi tomler også på arbejde hver morgen. Det er bare nemmere :) Og lidt dovent. Men der er nu lidt langt. Og det er koldt om morgenen, så når vi kan slippe afsted med det bliver det med tomleren eller taxa. Vi bor bare så langt ude fra byen at der ikke rigtigt er nogle taxaer.
Så har jeg fundet et yogasted! Der er et indisk center der tilbyder GRATIS yoga mandag-fredag, både morgen og eftermiddag. Så der har jeg været 2 gange i sidste uge. Det er ikke sådan noget power-sved-på-panden-yoga, men mere stille og roligt og meditativt. Men det er sjovt nok. Nu skal det i hvert fald lige have en chance.
Til yoga mødte jeg et amerikansk ægtepar som inviterede os til chilib aften fredag på The Zone. De er en flok chilibs, mest amerikanere, der mødes hver fredag og spiser middag sammen. Super fint koncept.
Fredag havde vi fri fra arbejde og vi havde umildbart ikke nogle planer. Men torsdag eftermiddag kom der en fyr fra YDF (Youth Development Fund, ligger lige ved siden af vores arbejde) hen til os og spurgte om vi ikke ville være med til at cykle til Paro fredag, for en god sags tjeneste. Jo tak!
Paro er en by i nabodistriktet, der hvor lufthavnen ligger, i ca. 2200 meter, 65 km fra Thimphu. Det skulle vi da. Så efter arbejde ledte vi rundt i byen efter cykler. Vi fandt to nede i bunden af byen.. Vi bor på toppen! Så vi startede vores bhutanesiske cykelkarriere med en cykeltur med en stigning på ca. 200 højdemeter, med taskerne fyldte med aften indkøb og tomme sultne maver. Det var helt vildt hårdt! Der må jeg indrømme jeg fik sået lidt tvivl om de 65 km der skulle nedlægges næste dag. Min frygt var heldigvis kortvarig.
Vi mødte op næste morgen kl. 07. i troen om at vi cyklede 07:30. Det var lidt naivt af os. For intet arrangement kan starte i Bhutan uden refreshments. Så efter en kop te, nogle momos, og lidt poseringer foran kameraerne var vi klar til at cykle. Kl. 08:10. Vi var 17 cyklister og en masse arrangører og frivillige fra YDF.
Det var en Against Drugs and Alcohol abuse kampagne afholdt af YDF og ministeriet Bhutan Narcotics Control Agency. Så vi fik en fin tshirt med citatet ”Say no to drugs”. Der var en dame med fra Holland (vi tre var de eneste chilibs) som er hernede som konsulent på kampagnen. Hun fortalte at misbrug er et stigende problem i Bhutan, især blandt unge, og der er en høj selvmordsrate bland unge bhutanesere. Det er endnu et faktum som er godt skjult i medierne og gadebilledet. Det bidrager heller ikke så godt til deres Gross National Happiness skala. Men Loni mente bl.a. at det er pga. det pres de unge er under fra deres forældre der får dem til at gå ud i et misbrug. Ret tragisk. Men en vigtig kampagne. Det gjorde lige cykel turen endnu bedre at vide det var til et godt formål.
Og det var en super god tur! Der var så mega flot hele vejen og det gik ikke så meget opad :) Det gik endda så godt at vi var blandt de første til at komme i mål i Paro. Skulderklap til os. Efter cykelturen – som tog ca. 3 timer, var der underholdning på bytorvet i Paro, i form af taler, dans (de danser hele tiden!!) og sketches af de unge. Det var et fint show – det var bare på bhutanesisk det hele. Arrangementet sluttede (endelig) omkring kl. 16, og vi blev kørt hjem til Thimphu.
Der kunne vi lige nå et hurtigt bad, vi skulle skynde os ned og aflevere cyklerne så vi kunne være på the Zone kl. 19:00 til chilib middag.
Middagen var rigtig rigtig hyggelig! Det var både unge og ældre – alle vildt søde, og hernede i forbindelse med skole eller noget frivilligt arbejde. Fantastiske mennesker. Der kom endda en dansker – Tara, som er her på udveksling med studiet. Efter middagen tog de ældre hjem og os unge tog på karaoke bar. Karaoke er ret stort her. Who would have thought?? Efter et par sange – på et rigtig rigtig ringe karaoke anlæg – tog vi videre på Space diskotek. Det var et kæmpe diskotek med flere rum og barer.. Ikke noget jeg havde regnet med at finde i Bhutan. Men der var vildt gang i den og vi havde en fest :)
Det var en god aften. Vi blev bare også straffet hårdt i går, lørdag. Da vi endelig fik taget os sammen til at stå op kunne det ikke gå hurtigt nok med at få en taxa ned til byen for at få pizza og pasta.. Ja vi er så fat at vi tager en taxa ned til vores tømmermands pizza. Men til vores forsvar er der altså langt.
Resten af dagen gik med at dø lidt i sengen og på sofaen.
I dag tager vi i Takin Park. Takin er et specielt dyr de har her i Bhutan, og der ligger en park med dem lige ved siden af os. Det er lidt en blanding af en ged og en ko/elg. Wierd. I aften er vi blevet inviteret hjem til Misha og Matt, som vi mødte fredag. De holder en lille fest med pizza og beer pong, så det bliver hyggeligt.
Det har været en fed sidste uge. Torsdag bestod vores netværk her i Bhutan af Pema og Choki og nogle få bekendtskaber. I dag, efter i fredags, har vi pludselig fået vores egen vennekreds og netværk. Så fedt :)
Jeg har det godt – jeg er glad. Selvom der er læænge til jeg skal hjem.
1 month down, 3,5 more to go.
Tak for i læser med :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar