mandag den 25. november 2013

Et eventyrland: Prinser, bjerge og ’fabel’dyr

Sidste søndag besøgte Kasper og jeg Takin reservatet tæt ved vores hjem. Vi startede med at gå forkert og endte på en skole for turisme og ledelse. Der var der heldigvis en sød bhutaneser som fulgte os hen til det rigtige sted. 
 Takinen er ligeud sagt et mærkeligt dyr. Ifølge den buddhistiske myte var det The Divine Madman, en klog men skør Lama, som en dag blev bedt om at udføre et mirakel for landsbyboerne. Drukpa Kunley (hans navn) bad om at få en ko og en ged, og landsbyboerne adlød. Koen og geden blev slagtet og Drukpa Kunley fortærede dem begge på få minutter. Derefter tog Drukpa hovedet fra geden og satte det på knoglerne fra koen, klappede hans hænder og wupti kom dyret til live, sprang op og løb ud i naturen for at spise. Og sådan blev Takinen født.
Selvom den historie jo er meget plausibel har forskere ledt efter en lidt mere videnskabelig forklaring bag dyret. Men det er faktisk ikke så let. Det er nemlig sådan et unikt dyr at det falder helt uden for kategori. Det er en slags antilope, bjergged, ko ting. Hvis man googler det vil man få navnet gede-antilope. Men det er så specielt at det så i stedet har fået sin egen kategori – Budorcas Taxicolor.. Så det er en Takin. Her kan i se et billede af den – hvad synes i den ligner??




Om aftenen var vi til fest hos Matt og Misha, chilibs der arbejder hernede, som bor ret langt ude af byen (endnu længere end os). De bor så langt væk fordi de bor i et Royal Compound i en af prinsernes hus!! Matt har åbenbart gået i skole med en af prinserne (kongens lillebror), så de låner og bor da lige i hans hus mens de er i Bhutan. Så gør det pludselig ikke så meget at det er langt væk. Prinsen bor der ikke selv, han bor sammen med kongen og nogle af hans søskende… Vidst nok. Huset er blevet bygget til ham af hans mor, Queen Mother, for at få ham til at flytte hjemmefra. 


Huset er ret fedt! Der er kæmpe køkken med rigtig ovn og komfur (4 blus!!). Jeg har allerede aftalt med Matt og Misha at jeg skal derhjem og kokkerere på et tidspunkt. Bare tanken om hvad man kan lave i den ovn får min mund til at løbe i vand J Måske en smule madfanatisk.. Sorry..
I stuen står der også et kæmpe snooker bord (de er vildt store), så vi hyggede os med at spille snooker (I sucked!) og beer pong (I didn’t suck so much ).





Sidste uge var rimelig stille og rolig. Jeg var til yoga mandag og onsdag og til træning efter yoga. Kevin, en anden chilib fra USA, viste mig sit styrke-trænings center, som jeg nu er blevet medlem af. Så følger jeg samme program som ham – med noget mindre vægt! Vi træner mandag, onsdag og fredag – hvilket betyder jeg brugte tirsdag-søndag på at være øm i alle muskler i kroppen.. Det går vel over. Håber jeg.
Torsdag havde vi Choki og Pema over til middag. Vi lavede nok den lækreste lasagne nogensinde set i Bhutan. Det var et hit – også for Choki og Pema selvom der ikke var meget chili i.
Da de var taget hjem ringede Matt og inviterede os til fest hos dem. Det skulle vi da.
Denne gang var PRINSEN der også! Så ja, vi var da lige til torsdagsfest med prinsen af Bhutan.. Rimelig stille og roligt..
Det var faktisk rimelig stille og roligt – vi spillede beer pong, nogle snooker (tror min snooker karrierer er forbi) og andre spillede fifa. Prinsen var ikke helt så snakkesalig, men meget flink. Og det var en god aften. 

Fredag var vi til chilib-fredags middag på The Zone og lørdag fik vi gjort rent i hele hytten samt vasket en masse tøj. Det var rart. Jeg fik gået en god tur lørdag og Kasper lavede lækker pizza til aftensmad.
Det var lidt for rart foran fjernsynet og varmerne, men vi fik taget os sammen og tog ned til byen for at møde nogle venner til øl. Vi endte på Mojo park med prinsen og de fleste af vores chilib venner. Det var en hyggelig aften J

Nu nærmer december sig virkelig og det er helt mærkeligt at gå rundt i byen uden at blive mødt af julepynt og sange over det hele.. Tror måske jeg savner det lidt.. (Who would have thought??) Men jeg har fået tilsendt nogle adventspakker af min far så der er da lidt julet her til december.

Vi er også ved at løse hele flæskestegsudfordringen. Det kan vidst løses ved at vise en slagter et billede af udskæringen, og næste gang han modtager en hel gris – skynde sig derned får at få det helt korrekte stykke. Så hvis alt går vel spiser vi flæskesteg juleaften J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar